Internetprojekt af Marie, Nina og Augusta 9.b

 

 

 

 

 

 

Antipiratgruppen er en af de mange organisationer, der bekæmper piratkopiering. Vi kunne meget godt tænke os at vide mere om hvorfor og hvordan de prøver at bekæmpe piratkopiering. Derfor sendte vi et interview til gruppen med en række spørgsmål. Advokaten Thomas Schlüter, der er medlem af gruppen besvarede dem således:

 

Hvad er straffen for ulovlig downloading og kopiering på internettet?

”Vi straffer ikke folk (det er domstolene der gør det, og brud på ophavsretsloven KAN udløse en straf på op til 1 års fængsel). Antipiratgruppen udsender erstatningskrav, hvor beløbsstørrelsen er afhængig af krænkelsen.”

Hvordan prøver I at bekæmpe ulovlig downloading og kopiering på internettet?

”Antipiratgruppen er en organisation der er stiftet af musik- og pladebranchen. Vi

prøver at bekæmpe ulovlig download og kopiering ved at informere samt selvfølgelig at køre sager.”

 

Arrangerer I demonstrationer mm.?

”Vi arrangerer ikke demonstrationer.”

 

Hvorfor synes I, at det er så vigtigt at bekæmpe piratkopiering?

”Vores medlemmer (film- og musikbranchen) synes det er vigtigt, fordi de mister mange penge pga. den ulovlige fildeling og piratkopiering.”

 

Viser jeres indsats i kampen mod piratkopiering tydelige resultater?

”Vores indsats viser resultater på mange måder. F.eks. er det de færreste, som ikke længere ved, at det er ulovligt at piratkopiere beskyttede værker.”

 

Får I meget kritik for jeres indsats mod piratkopiering? Og hvilken form for kritik får I?

”Vi får kritik på den måde, at nogle synes vores krav er for store, og at vi farer

for voldsomt frem. De tænker slet ikke på, at de rent faktisk har gjort noget

ulovligt.”

 

Hvad er jeres forhold til ”Piratgruppen”?

”Vi har egentlig ikke noget "forhold" til piratgruppen. Det er en

interesseorganisation ligesom os.”

 

Hvordan mener I, at vi kan hjælpe til med at bekæmpe piratkopiering?

”Man kan, som nævnt, bekæmpe piratkopiering ved at informere om, at det er ulovligt samt bl.a. at benytte de mange lovlige tjenester der findes.”

 

 

Nam-projekt © 2009 • Projektopgave • Internettet

www.onlinex.dk