|
Internettets indvirkning på os
Internettet giver os i dag utallige udbud af shopping, chat, spillemuligheder osv. For mange mennesker er nettet altså et fint og praktisk supplement i hverdagen. Desværre tager internettet også lidt for meget over i andres liv. Man kan sige, at disse mennesker lever livet online. Internetafhængighed viser sig i dag at være en alvorlig sygdom. Syndromet kaldes IAS.
Hvis man spurgte forskellige mennesker, hvad de ville savne mest ved internettet, hvis det en dag forsvandt, ville man nok få en masse forskellige svar. Spil, chat, shopping, oplysninger og andre menneskeskabte ”behov” til en nemmere hverdag er noget, som de fleste ser som nødvendigt. Men hvordan kan det egentlig være, at vi bruger så meget tid foran computeren hver eneste dag? Et muligt svar på dette kunne være, at vi simpelthen er blevet for dovne, siden internettet så dagens lys. Selvfølgelig ville vi kunne leve uden et internet, men hvorfor skulle vi dog det, når vi nu har muligheden for f.eks. at få sendt en pakke lige til døren i stedet for selv at tage på shoppe- eller indkøbstur, eller hvorfor spille et spil på nettet, i stedet for at spille et brætspil med familien, eller at chatte med naboen i stedet for at have en social samtale ansigt til ansigt.
Nogle mennesker benytter sig lidt for meget af internettets fristelser. Desuden er det jo også meget nemmere at sidde på en stol og få verden serveret på en skærm, end selv at tage del i livet og skulle tage et ansvar. Men bliver vi gladere mennesker af det? Nogle psykologer og psykoterapeuter mener, at internettet for nogle mennesker kan tage så stor del i hverdagen, at det kan gå hen og blive sundhedsskadeligt. Disse mennesker kan muligvis være ofre for IAS (Internet Addiction Syndrome). Dette syndrom kan lyde fjollet og useriøst, men det er noget, som skal tages ligeså alvorligt, som f.eks. stofmisbrug eller alkoholisme. Ligesom alkoholikerens trøst er alkohol, finder IAS ofre trøst i at bruge internettet.
Konsekvenser af internetafhængighed:
”Sygdommen rammer ikke kun stakler, men også folk som har styr på deres liv, inden de bliver suget ind i nettet” Citat af adfærdspsykolog Mark Griffiths fra Nottingham Trent University.
IAS går ikke mindst ud over offeret selv, men i stor grad også personens medmennesker. Især mange børn bliver omsorgsvigtet af forældrene, som hellere bruger tid foran computerskærmen end sammen med deres børn. Disse børn lærer automatisk af deres forældres adfærd, og der er risiko for, at det smitter af på børnene.
Der er dog en hjælp at hente, hvis man er offer af IAS. Da sygdommen ofte skyldes utilfredshed med livet og dets problemer, er det muligt at hente hjælp hos en psykolog eller psykoterapeut.
Ud over familielivet kan sygdommen også have konsekvenser for økonomi, venner, job og uddannelse. Der ses flere eksempler på disse livskvaliteter, som er mistede på grund af internetmisbrug.
”Jeg selv fik IAS og brugte imellem 5 og 10 timer om dagen i starten (1994), jeg fik ikke lavet andet og blev helt speedet. Jeg ville hellere surfe end at lave arbejdsopgaver, så derfor syltede jeg alle opgaver inkl. at besøge venner og skulle jeg endelig noget sad jeg få minutter før på internettet og følte det var ærgerligt jeg skulle gå. Det kostede mig reelt et ret stort beløb, fordi jeg brugte mere tid på internettet end mit arbejde.
Jeg tænkte så på hvad der ville ske, hvis jeg brugte ligeså meget tid på at planlægge mit liv og blive tilfreds i mit liv - det blev min vej ud af misbruget”. Citat af Michael Rasmussen.
| 