Internetprojekt af Marie, Nina og Augusta 9.b

 

 

 

 

     

    Internettet virker ikke!

    Sætninger som: ”Jeg skal bare på facebook nu!” eller ”Jeg bliver nødt til at tjekke, om der er kommet nye sko på asos” kender du sikkert fra dig selv. Når du tænker sådan, er det fordi, din lille afhængighed af internettet skriger i dit hoved.

    Du kender sikkert til øjeblikke, hvor man bare må bruge internettet, men det bare ikke vil fungere! Du tænker måske ikke over det, men sådan en situation er faktisk et godt eksempel på vores afhængighed af internettet. De fleste moderne mennesker (dvs. unge, som har levet med et internet størstedelen af deres liv) vil kunne finde stort set svar på alt via nettet. Om det er hjælp til kærlighedsproblemer, lektier eller skønhedstips de mangler, kan de altid finde svar på deres gode gamle internet. Internettet er altså de unges bedste ven, som følger dem i tykt og tyndt, bortset fra når det ikke virker! Derfor er nettet altså så stor en del af deres liv.

    ”Jeg følte mig fuldstændig hjælpeløs, da mit internet gik ned den første dag i projektugen. Jeg kunne ingenting gøre, da alle oplysningerne jeg skulle bruge jo lå på nettet. I en sådan situation finder man virkelig ud af, hvor afhængig man er af internettet”. Citat af Nina Devine Mortensen.

    Fra egne erfaringer har vi i denne projektuge stiftet større bekendtskab med, hvorledes effektiviteten af arbejdsindsatsen nedsættes uden et internet.

    ”En projektopgave kan bare ikke fungere uden internettet! Jeg kan ikke se, at det kan være muligt at lave et helt projekt uden oplysningsmuligheder fra nettet, da oplysningssøgning kun fra bøger ville tage en million år”. Citat af Marie Worck.

    Bredbånd:

    Min internetforbindelse gik fløjten sidste nat,
    der sad jeg, i elendighed, helt ene og forladt,
    min kommunikation til verden bristed' ret og slet,
    en voldsom skæbne ramte hårdt, jeg mistede mit net. 


    Det er dog li'godt skrapt, hvem ka' man én'lig stole på, har udbyderen tænkt hvor helt forfærd'ligt det kan gå, det er et vildt alvorligt brud på men'skehedens ret,
    jeg ku' ha' siddet, involveret i dybsindig chat.

    Mon vennerne på nettet tænker på mig stadigvæk,
    er jeg mon allerede glemt, kasseret og smidt væk,
    mon nu mit liv er dømt til isoleret ensomhed,
    fordi det pokkers internet gik ud og så gik ned.

    Dette digt skrevet af Christian Ludwigs, handler om en nat hvor hans internet går ned. Han er tydeligvis meget afhængig af internettet, og bliver derfor meget trist og ilde til mode. Han ser internettet som sin bedste ven og sin eneste vej til sit sociale liv. Derfor bliver han også meget sur og vred på internettet, og brokker sig over, at han nu kunne have siddet og chattet. Han er bange for, at hans venner allerede har glemt ham, og at resten af hans liv er dømt til ensomhed.

    Kilder: http://digte.dk/, Nina, Marie og Augustas egne erfaringer.

    Nam-projekt © 2009 • Projektopgave • Internettet

    www.onlinex.dk
    nnnn