|
Internettets Livshistorie
I dag er størstedelen af verden sammenkoblet af et stort elektronisk netværk. Vi kommunikerer med folk på den anden siden af kloden. Ser nyheder, spiller spil downloader og chatter. Men hvordan startede det hele. Hvordan fik man idéen til internettet?
”Internettet: et globalt netværk af sammenkoblede computere.”
I 60’ernes Amerika begyndte internettets historie. I forbindelse med den kolde krig frygtede det amerikanske militær atomangreb fra USSR. Truslen blev taget meget alvorligt, da man frygtede, at et sådan angreb bl.a. skulle ødelægge kommunikationsmulighederne. Derfor ønskede man at skabe et kommunikationsnetværk, som stadig ville fungere, hvis dele af netværket gik i stykker. Det amerikanske forsvarsministeriums forskningskontor, ARPA (Advanced Research Project Agency), hyrede derfor Joseph Licklider i 1962 for at sætte processen i gang. Joseph Licklider skulle lede opbygningen af avancerede computerprojekter.
Oprindeligt var Joseph Licklider psykolog, men i slutningen af 1950’erne udtænkte han ideer, der byggede på samarbejde og kommunikation mellem computer og menneske.
I slutningen af 60’erne lykkedes det for fire amerikanske universiteter at få sammenkoblet computere til et lille netværk, der fik navnet ”ARPANET”. Efterhånden fik forskere og andre universiteter, der samarbejdede med forsvaret, mulighed for at koble sig på netværket, hvilket primært satte gang i internettets udvikling.
ARPANET spredtes hurtigt i USA og blev specielt populært blandt videnskabsmænd, da det kunne bruges til at udveksle data.
I 1972 udviklede Ray Tomlinson verdens første e-mailprogram, og begrebet ”e-post” blev hurtigt en meget populær opfindelse. Samtidig fandt han på at bruge symbolet ”@” for at skelne mellem brugere fra forskellige maskiner. Samme år udviklede Vinton Cerf og Bob Kahn fra DARPA (det tidligere ARPA) en såkaldt protokol, som lægger den grundlæggende standart for internetkommunikation. Protokollen kaldes TCP (Transmission Control Protocol). Nu var selve grundlaget for internettet skabt, og i samme forbindelse blev udtrykket ”internet” født.
Senere i 70’erne tilføjede man et /IP (Internet Protocol) til TCP i forbindelse med protokollens udvikling. Efterhånden voksede antallet af ”host-computere”, og i 1974 lå antallet på 23.
Efter 70’erne var ARPANET næsten tilgængeligt for alle og bredte sig til hele i-verden. Samtidig opstod andre små netværk som sidespor til ARPANET. Men selvom de fleste havde adgang til ARPANET, følte nogle sig dårligt stillet. Derfor stiftede National Science Foundation i samarbejde med ARPANET i 1981 netværket CSNET (Computer Science Research Network), så tilgangen blev lettere. CSNET var åbent for alle amerikanske computer-forskningsmiljøer, private og offentlige, og tilstrækkeligt billigt til at de fleste havde råd til at tilslutte sig.
Ud fra CSNET opstod NSFNET, som blev en stor succes på grund af dets større kapacitet og hurtighed. Op til 90’erne var det det førende netværk og centrum for internettet.
I 1980’erne fandt man også på et nyt adresseringssystem, som skulle gøre det lettere at holde styr på de mange netadresser. Antallet steg nemlig kraftigt, da nummeret af host-computere blev større hver 20. dag. Man blev enige om en struktur med syv overordnede domæner:
- Edu for universiteter ol.
- Mil for militære enheder
- Gov for statsadministration
- Com for private firmaer
- Net for net udbydere
- Org for nonprofit organisationer
- Int for internationale organisationer
Systemet kaldte man for DNS (Domain Name System). Alle lande, der var tilsluttet NSFNET, blev tildelt to bogstaver. Danmark fik domænet ”dk” i det globale internet. Systemet gælder stadig i dag.
Endelig i 1993 blev den sidste brik lagt for internettet. Begrebet ”WWW” (World Wide Web) blev udviklet på CERN, et europæisk kerneforskningscenter i Schweiz. WWW er et kendt søgeprogram, der kan kombinere forskellige medier såsom tekst, lyd og billede. Det får sin egen protokol ”http” (Hyper Text Transfer Protocol), og dermed har vi den kendte adresse ved søgning på internettet: http://www.
90’erne brugte man til at få orden i internettet og få sikkerheden på plads. Politiet og retsvæsnet fik mulighed for at patruljere internettet, så lov og orden også blev overholdt i den elektroniske verden. Pengeoverførelser blev derfor en mulighed og den nazisme, pornografi osv., der var opstået, var man nu bevidst om.
Internettet er i konstant fornyelse, og i det nye årtusind er der kommet flere og flere fornyelser til. Den øgede hastighed, som bl.a. har gjort de verdenskendte hjemmesider ”YouTube” og ”Facebook” en mulighed, Wikipedia, bredbåndet og Skype, som gør, at vi kan ringe til vores venner over hele verden via internettet. Desunden bliver handel over internettet brugt som aldrig før. Vi har udviklet digitale signaturer, der beskytter vores private oplysninger og giver os ny tillid til internettet. Det ses tydeligt, da tallet af internet brugere er oppe på 1,5 milliarder i dag!
 
Kilder: PST!, Medie Kultur – Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark-, Cyberspace – Leif Jonnason, www.internetformidling.herningbib.dk, www.avda.dk, www.business.dk, www.fibiger.net, Helge Sander - Udviklingsminister fra Venstre
| 